Optimal Workfare med Frivillig og Ufrivillig Arbejdsløshed Claus Thustrup Kreiner

Optimal Workfare med Frivillig og Ufrivillig Arbejdsløshed

• Claus Thustrup Kreiner

• Københavns Universitet, EPRU, CESifo

• Torben Tranæs

• Rockwoolfondens Forskningsenhed, CESifo, IZA

Hvad forstår ved workfare?

• Work

Baggrund

• Workfare har traditionelt været anvendt i forbindelse med fattigdomshjælp, specielt i USA

• Arbejdsmarkedspolitikken i Europa har udviklet sig mere og mere i retning af workfare: modtagere af dagpenge og kontanthjælp (for arbejdsdygtige) tvinges i aktivering

• Evalueringer af aktiveringsindsatsen har typisk ikke kunne påvise store, signifikante effekter mht. opkvalificering, øget beskæftigelse...

• Mange arbejdsløse er tilsyneladende ikke til rådighed (kun 60-70% var til rådighed i DK fra 1995 til 2001)

Motivation

• Workfare har kun været analyseret i forbindelse med omfordelingspolitik/fattigdomshjælp. Resultaterne tyder på, at det ikke er optimalt at anvende workfare

• Er det optimalt at anvende workfare i arbejds-markedspolitikken?

• Kan det være optimalt at kræve, at dagpenge-modtagere skal lave workfare-aktiviteter, som i sig selv ingen værdi har?

• Kan det tænkes at workfare med fordel kan anvendes til at separere frivillige ledige fra ufrivillig ledige?

Skitsering af Model Set-up

• Betragter en samfundsplanlægger som ønsker at designe et understøttelsessystem for arbejdsløse

• 2 typer af arbejdsløse: Ufrivillige og Frivillige

• Individuelle karakteristika (produktivitet og nytte af fritid) er privat information ⇒ samfundsplanlæggeren kan ikke skelne en ufrivillig ledig fra en frivillig ledig

• Ønsker at karakterisere de Pareto-optimale understøttelses-systemer og undersøge om de indeholder workfare

Lidt notation

• : Andel som ønsker at arbejde (type W)

• 1-: Andel som ikke ønsker at arbejde (type N)

•  : Sandsynlighed for at modtage jobtilbud

• b : Dagpenge til arbejdsløse

• b : Overførsler til en person uden for arbejdsstyrken

• i : Produktivitet/løn for type i

• li : Arbejdstid for type i

• le : tid anvendt på “workfare” ved modtagelse af DP

• t : Skat på beskæftigede til dækning af understøttelse

Individ i’s beslutninger

Præferencer

• Nyttefunktion for individerne

Indifferenskort for de to typer af individer

Optimal arbejdstid for type W

Type N ønsker ikke at arbejde

Restriktioner på mulige politikker

B1: sikre at type W ønsker at arbejde

B2: sikre at type N ønsker “deres pakke”

B3: sikre ligevægt på offentlige budget

Dvs. følgende restriktioner

Løsningsmetode?

• Vi vil gerne vide om workfare er optimalt → kunne finde de Pareto-optimale understøttelsessystemer og undersøge om le > 0 i løsningen

Udledning af Pareto-optimale U-systemer

• Maksimer forventet nytte for type W :

Pareto-Optimale Pekuniære Systemer

• Find optimal løsning {b,b,t} når le = 0 :

Pareto-Optimale Pekuniære Systemer

• Løsning er karakteriseret ved le = 0, og

Vil workfare kunne forbedre systemet?

• Betragt en marginal ændring db, dt og dle omkring et initialt pekuniært system

• Hvor meget skal le øges for at øge b?

Vil workfare kunne forbedre systemet?

• Udled nu dt fra budgetrestriktion. Totaldifferentier den forventede nytte for type W og indsæt dle samt dt. Den forventede nytteændring er positiv hvis (se udleveret udregning):

Vil workfare kunne forbedre systemet?

• Kombinér betingelsen for workfare med løsningen for det pekuniære system:

• Proposition: Et optimalt pekuniært system med

• kan Pareto-forbedres med workfare, hvis

Hvornår kan workfare forbedre systemet?

• Workfare forbedrer det pekuniære system, hvis marginalomkostningerne (MC) ved forsikring er mindre med workfare

• Nødvendig betingelse: type W og N har forskellig vurdering af fritid

• Gevinsten ved at introducere workfare bliver større

• hvis frivillig ledige udgør en høj andel af ledigheden

• hvis forskellen i vurdering af fritid er høj

• hvis frivillige ledige ikke vægter så højt hos samfundsplanlæggeren (b lav)

Diskussion

• Time Workfare versus Task Workfare

• Eksogene versus endogen arbejdsløshed (forårsaget af fagforeninger, effektivitetslønninger, søgeledighed)

• Andre instrumenter i arbejdsmarkedspolitikken til screening: monitorering, optjeningsperiode, varighed af dagpenge, sanktioner